Når vi møder en ny partner, begynder rejsen mod at skabe noget unikt sammen – en fælles kultur, der kun findes mellem jer to. Ingen familiebaggrunde er ens, og når vi har forskellige kulturelle rødder, bliver det både rigere og mere komplekst.
I EFT-parterapi (Emotionally Focused Therapy for Couples) arbejder vi med de følelsesmæssige mønstre, der udspiller sig mellem jer. Disse mønstre formes både af tilknytningsbehov, tidligere erfaringer – og jeres værdier og kulturelle overbevisninger.
🔍 Det er derfor vigtigt:
At forstå hvordan din partners reaktioner hænger sammen med kulturelle opvækst.
At opdage hvordan dine egne reaktioner også bærer præg af, hvor og hvordan du er vokset op.
Prøv denne lille øvelse:
Tænk over en kulturel vane, du er vokset op med, og som du for ikke så længe siden, opdagede ikke er universel. Måske hvordan man udtrykker kærlighed via fysisk kontakt i det offentlige rum, håndterer tid, venter i kø eller siger "jeg elsker dig".
Del med hinanden, hvordan du fandt ud af, at andre gør det anderledes – og hvordan det føltes.
I de kommende uger: Del hver især små observationer fra jeres dagligdag. Læg mærke til, hvor tit vi antager, at vi “alle” tænker ens – og hvor nemt det er at føle sig udenfor, når det ikke er tilfældet.
💬 Formålet er ikke at finde én rigtig måde – men at I sammen vælger de værdier og normer, der passer bedst til jer som par.