Det giver god mening at søge terapi, når livet gør ondt. Men i min praksis oplever jeg ofte noget andet:
At mennesker søger terapi, netop når noget begynder at føles godt.

Måske er du i dit første stabile kærlighedsforhold. Måske er det første gang, du oplever, at nogen vil dig – helt og ægte. Og måske mærker du, at det ikke bare er let. At det vækker uro, tvivl eller gamle mønstre. Det er ikke ualmindeligt. Tværtimod. For pludselig er der en der spørger til hvordan du har det og ikke lader sig nøje med at du svarer: “Jeg har det fint.”

Når en anden ønsker at komme tæt på, kan det bringe gamle erfaringer op til overfladen. Måske bliver det tydeligt, at du har lært at holde afstand, ikke fylde for meget, eller hele tiden tilpasse dig. Måske mærker du, at det faktisk er svært at lade nogen se dine svagheder. Og måske opdager du, at du er meget hård mod dig selv – og at det først bliver synligt, når nogen lytter og reagerer med omsorg.

Terapi kan være et trygt rum til at forstå, hvorfor noget godt kan føles så svært.
At få hjælp til at mærke, sætte ord på og begynde at give slip på det, der ikke længere behøver styre dig.